Røde Kors Aarhus

    Genbrugsbutik og netværkshus

    Vigtige datoer

    Løbende opstart – indsatserne er permanente

    De fleste butikker er åbne i tidsrummet 10-17, typisk fordelt på to vagter.

    Netværkshuset har aktiviteter på forskellige tidspunkter. Alt efter interesse vil tidspunkt derfor variere.

     

    Kort om projektet

    Røde Kors i Aarhus har syv genbrugsbutikker fordelt ud i kommunen. Indtægterne fra genbrugsbutikkerne er afgørende for afdelingens sociale indsatser for sårbare borgere i Aarhus Kommune. Samtidig er genbrugsbutikkerne med til at sætte fokus på genanvendelse og en mere bæredygtig forbrugerkultur. For hvert stykke dametøj vi genanvender sparer vi i gennemsnit kloden for 2,3 kg. CO2e.

    Afdelingens nyeste genbrugsbutik fungerer også som et netværkshus. Her finder du fællesskaber centreret omkring genanvendelse, re-design og upcycling. Netværkshuset har tre sociale værksteder KREAféen (Systue mm.), Virkestedet (værksted) og Det Sociale Komfur (køkken).

     

    Hvorfor er det fedt at være frivillig på netop dette projekt?

    Du bliver en del af et fællesskab, som arbejder for at hjælpe sårbare borgere i Aarhus Kommune. Det er en altid en god oplevelse at være på vagt, hvor du hygger dig sammen med frivilligkolleger samtidig med at du sikrer en god kundeoplevelse. Og så er det bare altid spændende at lede efter genbrugsguld iblandt donationerne.

     

    Hvad gør jeg hvis jeg vil være frivillig

    Er du interesseret i at høre mere, så kan du kontakte Louise Ravn-Nielsen på

    lorav@rodekors.dk /2946 5505

    Vi glæder os til at høre fra dig.