Aarhus Festuge 2022

    AARHUS FESTUGE 2022

    Vigtige datoer
    Aarhus Festuge finder sted fra fredag 26. aug. – søndag 4. september.
    Som frivillig kan du allerede være med til at bygge Aarhus Festuge op fra 15. August.

    Aarhus Festuge har siden 1965 hvert år arrangeret en 10 dages festival til hele Aarhus – skabt TIL byens borgere, AF byens borgere. Hvert tredje år udvælges et gennemgående tema for de 10 dages indhold, hvor årets tema er In It Together. Programmet er en kombination af musik, teater, kunst og kultur til alle aldre.

    Aarhus Festuge kan ikke eksistere uden vores værdifulde frivillige, som hver især løfter dét, de kan. Vores frivillige er inddelt på 15 hold, som hver dækker et særligt område af Festugen – det kan være som billettering til arrangementer rundt om i byen, guider i flere kategorier (f.eks. opsynsguider, rundvisere til gallerivandringer eller værter i vores infohuse) eller som handy folk til at hjælpe med at bygge Festugens fysiske rammer om. 

     

    Hvorfor er det fedt at være frivillig til Aarhus Festuge?

    • Du bliver en del af et STORT fællesskab med nye bekendtskaber på tværs af alder. Vi synes, at det vigtigste af alt er, at det skal være sjovt at være frivillig, hvor man hygger sig med sine valgte opgaver og det store fællesskab
    • Du bliver en del af Nordens største festival og får set maskinrummet inde bagved
    • Vores frivilligopgaver dækker næsten alle interesser, så som frivillig kan du få lov til at arbejde med lige dét, du finder spændende
    • Efter 10 dages festival afholder vi kæmpe afslutningsfest i Hermans i Tivoli Friheden for alle vores frivillige, medarbejdere og kunstnere, hvor borgmesteren også deltager.

    Tilmelding:

    Du kan melde dig som frivillig på www.aarhusfestuge.dk eller ved at kontakte frivilligkoordinatorerne på frivillig@aarhusfestuge.dk