Pit Stop - Røde Kors

    Pit Stop - Røde Kors

     

     

    "Jeg er frivilig i PitStop, fordi jeg brænder for at hjælpe sårbare og udsatte borgere."
    - Morten, frivillig i PitStop

     

    Omsorgscenter PitStop er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Røde Kors Aarhus. PitStop tilbyder hjemløse borgere et sted hvor de kan komme til hægterne efter udskrivelse fra indlæggelse eller en anden sårbar livssituation.  

    Hver uge udskrives misbrugere og hjemløse fra de aarhusianske hospitaler uden et sted at bo eller mulighed for at restituere i trygge omgivelser. PitStop er et akut omsorgscenter, som giver borgere uden egen bolig mulighed for at restituere i trygge og hjemlige rammer.  

    PitStop er den sofa de ikke selv har til at komme sig på. 

     
    Under opholdet på PitStop får borgerne hjælp til det, de ønsker hjælp til. Et ophold på PitStop varer omkring 2 uger, og beboerne vil i den tid får stillet eget værelse og mad til rådighed. Der er otte værelser tilgængelige på PitStop og opholdet er gratis.  

     
    Som frivillig i PitStop skal man først og fremmest være der for borgerne. Omsorgscenterets fornemmeste opgave er at skabe trygge og hjemlige rammer for alle der kommer til os for at restituere. Som frivillig tager du en vagt i det tidsrum som passer dig minimum hver 3. uge. På PitStop er det let at gøre en forskel for udsatte borgere. Du får herudover mulighed for at deltage i sociale og faglige arrangementer med Røde Kors samt gruppen af frivillige.  
     
    Vagternes indhold afhænger af hvilke borgere som er på Pitstop. I kan lave mad, se tv, snakke, drikke kaffe sammen, spille spil m.m. Kun fantasien sætter grænser. 
     
    PitStop er et skønt sted med brug for engagerede frivillige. Det vigtigste er at du er omsorgsfuld, nærværende og kan møde borgerne i øjenhøjde. Som frivillig er din vigtigste opgave at skabe trygge, rolige og hjemlige rammer, som giver rum at komme til kræfterne igen for borgerne. 

     

    5 hurtige om PitStop

    • Badekaret i PirStop nyder stor popularitet
    • PitStop får mad fra Fødevarebanken hver mandag
    • PitStop er indrettet med møbler fra genbrug
    • Computeren på PitStop gør det muligt for borgere at ordne praktiske gøremål
    • Borgere kan få et sæt tøj og sko på opholdet

     


    Kontakt  

    Søndervangen 91 8260 Viby J
    aarhus.frivillig.pitstop@rodekors.dk 
    71998874 / 24400858  
    https://aarhus.drk.dk/aktiviteter/omsorgscenter-pitstop/