Løb Mellem Husene

    Løb Mellem Husene Aarhus 2021

     

     

    KORT OM PROJEKTET 

    Løb Mellem Husene er oplevelsesløb og byfest lige i hjertet af Gellerups nye, smukke bypark. Alle, på tværs af alder og fysik, kan være med, når vi løber - eller går - gennem det skønne og grønne Gellerup. Det handler om at have sjovt! Ruterne på 5km og One Mile tager deltagerne gennem nogle af de fineste og mest overraskende grønne perler området har at byde på med masser af underholdende indslag undervejs. Løbet munder ud i en klassisk byfest pakket med mad og drikke, musik, aktiviteter for børn og voksne og ikke mindst smag af Gellerups 82 nationaliteter. Så forvent en oplevelse lidt ud over det sædvanlige til DK’s hyggeligste og sjoveste oplevelsesløb og byfest! 

    Vi er en del af det landsdækkende projekt Løb Mellem Husene, og det er første gang vi løber i Aarhus. 

     

    VIGTIGE DATOER 

    Løb Mellem Husene 2021 Aarhus løber af stablen lørdag den 18. september fra kl.11.30-16.00. Frivilligtjanserne strækker sig fra kl.9 om morgenen til kl.18. om aftenen. Opgavernes varighed er typisk et sted mellem halvanden til tre timer. 

     

    HVORFOR ER DET FEDT AT VÆRE FRIVILLIG I NETOP DETTE PROJEKT? 

    Gellerup er et område som lige nu er i gang med en kæmpestor fysisk og social forvandling. Alligevel lider området fortsat under en ensidig fortælling om kriminalitet og betongrå tristesse. Til Løb Mellem Husene ønsker vi at invitere hele byen indenfor og opleve bydelens mange grønne perler og levende byliv ved selvsyn. Så kom og vær med til at give mennesker fra hele Aarhus en helt ny og anderledes oplevelse af Gellerup! 


    Derfor synes vi at du skal du være med: 

    • Opdag en ny bydel og mange grønne perler 
    • Vær med til at fortælle en ny historie om et område i udvikling 
    • Vær med til at skabe en hyggelig og sjov dag hvor alle kan være med 
    • Du får: en Løb Mellem Husene frivillig t-shirt, mad, drikke og fællesskab 
    • Mange typer opgaver - vi finder en der passer dig! 

     


    HVAD GØR JEG, HVIS JEG VIL VÆRE FRIVILLIG? 

    Hvis du er er interesseret i at være frivillig til Løb Mellem Husene 2021 Aarhus, så skriv en besked til boligsocial medarbejder, Aske Jervin: asje@bbbo.dk, tlf: 23897405. Sammen tager vi en snak om hvilken frivilligopgave som passer godt dig.