VM i badminton for hold

    Thomas/Uber Cup – VM for hold i badminton

     

     

    KORT OM PROJEKTET 

    Thomas og Uber cup er VM for herre og damehold i badminton. Det skal afvikles i Aarhus i Ceres Arena til maj. Det er et af de mest prestigefyldte ting inden for badminton og ALLE de store stjerner kommer, både fra Danmark og fra resten af verdenen. 

    Første gang nogensinde (60 år), at det afholdes i Danmark, og første gang nogensinde at Thomas og Uber Cup afholdes sammen i Europa. Thomas cup blev afholdt alene i England i 1982. 

    Aarhus Badminton Klub, Viby Badminton Klub og Højbjerg Badminton Klub skal i fællesskab samle en masse frivillige, som har lyst til at være en del af dette kæmpe arrangement. 

     

    VIGTIGE DATOER 

    Opsætning starter lørdag d.2/10-2020 
    Turneringen starter lørdag d.9/10 og slutter søndag d.17/10
     

    Hjælper man som frivillig har man adgang resten af dagen, hjælper man min. 18 timer, får man fri adgang under hele arrangementet. 

     

    HVORFOR ER DET FEDT AT VÆRE FRIVILLIG I NETOP DETTE PROJEKT? 

    En unik mulighed for at være en del af et stort set-up, med en masse andre frivillige, til et arrangement, der måske ikke kommer til Danmark igen nogensinde. 
    Halvdelen af verdens befolkning bor i Asien og mange af landene har badminton som nationalsport. Det betyder at der bliver fulde huse i Arenaen og at der bliver regnet med over en halvmilliard tv-seere til de store kampe. 
    Kun 8 lande har nogensinde nået finalen i Thomas Cup og kun 5 nationer har vundet. 
    Danmark vandt Thomas Cup 2016, for første gang i historien og de har en god chancer for at nå langt denne gang også. Danmark er blevet nummer to, otte gange. 
    Kun 9 lande har nået finalen til Uber Cup og kun 5 lande har vundet det. Danmark er blevet nummer to, tre gange.
     

    Opgaverne er mange, bl.a. Chauffør, billetkontrol, opsætning, service, VIP, fysioterapeut, læge etc. 

     

    HVAD GØR JEG, HVIS JEG VIL VÆRE FRIVILLIG? 

    Går ind på www.volunteer.badmintonplayer.dk, opretter en bruger (nemmest via SmartPhone) og vælger de områder der har interesse og de dage man kan hjælpe. Har man spørgsmål eller andet, kan de rettes til Morten Bødskov på: frivilligtu2020@gmail.com