Horsens Teaterfestival 18.-20. september

    Horsens Teaterfestival

    18.-20. september 2020

    Vil du være en del af et unikt fællesskab, der summer af glade og engagerede frivillige – og har du lyst til at bruge en weekend sammen med mere end 80 andre frivillige, som elsker teater?  Så står vi klar til at byde dig indenfor på Horsens Teaterfestival!

    Som frivillig på vores festival kommer du til at opleve et socialt fællesskab med højt humør. Du og de andre frivillige er de centrale brikker i vores store festival-puslespil. Uden jer ville festivalen ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre.

    De frivilliges opgaver er hovedsageligt placeret ude på spillestederne, hvor du skal være med til at sikre, at både teatre og publikum får en god oplevelse.

    Da festivalen i år er ekstra stor, er den primære opgave at sikre, at publikum kan finde hen til de rigtige spillesteder og lokaler, og at der er nok information alle steder. Er der mere tid kan de frivillige blive bedt om at hjælpe teatrene med at bære scenografi ind og ud, pyntes op, mørklægges og tage imod billetter. Søndag eftermiddag skal det hele pakkes sammen.

    Du skal regne med ca. 12-15 timers arbejde i løbet af de tre dage, inkl. formøde fredag og evalueringsmøde søndag. Resten af tiden har du mulighed for at se en masse gode teaterforestillinger.

    Du kan tilmelde dig som frivillig på https://teaterfestival.crewnet.dk/. Du er velkommen til at kontakte projektkoordinator Iben Høgh Grøftehauge på 2268 5171 eller ig@horsens.dk, hvis du har spørgsmål.

     

    Link til festivalens program:

    https://horsensteaterfestival.dk/program/

    Videolink til små film om festivalen og frivillige hjælpere:

    Bag kulisserne: https://www.youtube.com/watch?v=98_QSkRzbVg

    Unge frivillige: https://www.youtube.com/watch?v=paD2i-lKszQ