Botanisk Haves Venner

    Botanisk Haves Venner 

    KORT OM PROJEKTET

    Foreningen Botanisk Haves Venner blev etableret i 2011, da et enstemmigt byråd havde besluttet at nedlægge/fjerne alle bede i Botanisk Have, der kræver pasning af gartnere. 400 borgere reagerede og et stormøde blev afholdt og i samarbejde med Væksthuset, Aarhus Universitet og Natur og Miljø, blev der fundet en løsning. Væksthuset er ansvarlige for pasning og udvikling af Det danske plantesamfund og Stenbedene.
    Botanisk Haves Venner er ansvarlige for Rosenbedene, Temahaverne, stauderne, græsserne og surbundsbedene med bl.a. rhododendron. Frivillige med særlig viden om stenbedsplanter er frivillige hjælpere i stenbedene.

    OPGAVER KNYTTET TIL PROJEKTET

    Vi er i år kommet bagud med at få luget. De forskellige bede har en tovholder, så har du en særlige interesse, er det en god ide at komme torsdage om eftermiddagen og få en introduktion. Her I foråret bliver den store fælles opgave desuden at færdiggøre vandhul, vandløb og beplantning. 

    VIGTIGE DATOER
    Torsdage er faste fælles lugedage.

    HVORFOR ER DET FEDT AT VÆRE FRIVILLIG I NETOP DETTE PROJEKT?

    Botanisk Haves Venner er nu en fast etableret forening, jordforbedring og udskiftning af især roser. Botanisk Haves Venner har eget klubhus og redskabsrum, det har betydet meget for det fælles sociale liv i foreningen. Botanisk Have er nu fredet, så det er meningsfyldt at være med til at vedligeholde og udvikle Botanisk Have, så den igen bliver byens grønne oase, med plads til stor nydelse og læring. De fleste aktive frivillige i foreningen, har været med i flere år, der er et godt socialt fællesskab med stor rummelighed. De mange forskellige arbejdsopgaver giver god mulighed for alsidig fysisk udfoldelse i frisk luft og smukke omgivelser og i et tempo, der passer dig. Vi har altid plads til/brug for flere hænder. 

    HVAD GØR JEG, HVIS JEG VIL VÆRE FRIVILLIG?

    Kommer forbi klubhuset i Botanisk Have i temahaverne, Peder Holms Vej torsdage eftermiddag eller mail til hannebhv@gmail.com så kan vi lave en aftale 

    [CORONA | Covid-19]
    Forholdsregler for Botanisk Haves Venner’s arbejde i Botanisk Have, gældende fra 15-04-2020.

    Bestyrelsen har besluttet at åbne op for arbejdet i Botanisk Have under følgende forudsætninger:

    • Respekter og overhold Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ”Hold afstand”.
    • Kun én person i redskabsrummet ad gangen.
    • Undgå at benytte klubhuset (kaffestuen).
    • Hold kaffepause i det fri. HOLD AFSTAND!
    • Vær opmærksom på ikke at være mere end 10 personer samlet. Er der flere SKAL gruppen dele sig.
    • Undgå at tage dele brød, kager, frugt mm. med til kaffen.
    • Hvis du føler dig det mindste sløj (hoste, feber mm.) SKAL du blive hjemme.
      Hvis du føler dig utryg, skal du ikke genoptage arbejdet. Husk dit helbred er det vigtigste. Kommunen er informeret om at vi ikke kan forvente at holde den ønskede standard i haven, så længe CORONA-krisen hersker.

    Mvh. Bestyrelsen

    Evt. spørgsmål til Torben; tlf.: 5156 1067