#DelDitFællesskab

    #DelDitFællesskab

    OM PROJEKTET

    En kampagne der rækker ud til mennesker i Aarhus og opfordrer til flere fællesskaber på tværs. Målet er at bruge Festugen som en platform til at motivere og prikke til medborgere i Aarhus, så endnu flere rækker ud mod hinanden og skaber flere fællesskaber og relationer på tværs af mennesker, interesser og generationer – og dermed forebygger ensomhed i Aarhus.

    Opgaven er at dele badges ud på forskellige lokationer og få mennesker til at ”snuppe en snak” – fortælle om kampagnen og opfordre dem til at blive en del af bevægelsen #DelDitFællesskab

     

    VIGTIGE DATOER

    Festugen 1.9-8.9 2019

    Folkets Møde 27.-28. september 2019

     

    HVORFOR ER DET FEDT AT VÆRE FRIVILLIG I NETOP DETTE PROJEKT?

    1 ud af 5 føler sig ikke som en del af et fællesskab. Og særligt ældre, udsatte men også yngre kan føle sig meget ensomme. Det vil vi gerne gøre noget ved – sammen med dig. Du kan blive en del af kampagnen #DelDitFællesskab og række ud mod medborgere og få dem til i højere grad at danne fællesskaber og relationer på tværs.

    Du bliver en del af en frivilliggruppe der under festugen giver kampagnen liv.

    Vagterne er ca. 4 timer på Frøet (ved Domkirken) og andre events/lokations i Festugen. Du vil som udgangspunkt altid være sammen med en makker så I står/går sammen. Du vil naturligvis i forbindelse med din vagt få forplejning.

    Bliv en del af kampagnen og vær med til at gøre en forskel i din by og for dine medborgere.

     

    HVAD GØR JEG, HVIS JEG VIL VÆRE FRIVILLIG?

    Kontakt Malene Dubgaard på md@visitaarhus.com – eller tlf. 2090 7875