Vin og Velgørenhed

    Vin og Velgørenhed

    Vil du være med til at gøre Danmarks mest idylliske vinarrangement til virkelighed til fordel for miljøet? Så meld dig som frivillig til Foretagsomhedens ‘Vin og Velgørenhed’ som løber af stablen d. 21.-23. juni – der vil være vin i en smuk kæmpehave badet i lys, levende musik og hyggelige samtaler. Overskuddet går til udvalgte miljøorganisationer.

     
     

    Vin og Velgørenhed

    Om arrangementet: Frivillige i vinbaren (Video)

    Vi vil gerne invitere dig til at være frivillig sammen med os i velgørenhedens ånd! D. 21.-23. juni slår Foretagsomheden dørene op for Danmarks mest idylliske vinbar, og vi har brug for din hjælp til at gøre klar.

    Der vil være 400 fantastiske vine som kan nydes i drivhuse og med en paradisisk have på 10.000 kvm. badet i levende lys og pynt.

    Vin og Velgørenhed vil med vinsmagning og samtalesalon i naturen samle ind til fordel for netop naturen. Vi samler ind til miljøorganisationer, og har brug for hjælpende hænder, så vi kan gøre en forskel for dem.

    Der vil være vimpler, lanterner, vin, god stemning og levende musik så længe man kan holde sig vågen. Lidt om arbejdsopgaver og hvorfor du gerne vil være en del af Vin og Velgørenhed: Vinbaren og pynt (Video)

     

    Arbejdsopgaverne vil bestå i opsætning af borde, stole og pynt. Herudover er der mulighed for at stå i baren og lave let mad. Frivilligvagterne bliver delt, så alle tager en tørn med enten opsætning, madlavning eller oprydning og alle får mulighed for at være med til at hygge sig.

    Én frivilligindsats udløser én billet til arrangementet med et glas vin.

    Du vil få hyggeligt samvær og måltider med andre frivillige og Foretagsomheden i opbygning- og oprydningsdagene. Herudover er der mulighed for at nyde naturen og lære om vin, demokrati og bæredygtighed under arrangementet. Frivilligvagterne ligger ugen op til arrangementet og i løbet af arrangementet.

    Det hele foregår i naturskønne Skarresø med fantastisk søde mennesker, som alle gør deres til at skabe grobund for nogle hyggelige og mellemfolkelige dage i en god sags tjeneste. Vi arbejder i et uhøjtidelig og omfavnende miljø, hvor alle er velkomne.

    Vil du gerne med til Danmarks mest idylliske vinbar, så skriv til Louisetesik@foretagsomheden.dk og skriv ‘Frivillig’ i emnefeltet.

    Du kan læse mere om arrangementet på Facebook her.

    Hvis du gerne vil vide mere om Foreningen Foretagsomheden, kan du gå ind på www.foretagsomheden.dk og læse mere.