Vil du være med som krydstogtvært?
Vil du være med som velkomstvært i 2020?
Vil du være med til at give byens krydstogtgæster en fantastisk velkomst i byen?
De seneste år har vi haft stor succes med at byde krydstogtturister velkommen i Aarhus. Værtskab er en essentiel og vigtig opgave, og når de tilrejsende turister møder venlige, hjælpsomme og imødekommende frivillige på havnen i Aarhus, så giver dette en hel unik og fantastisk personlig velkomst til byen - og så er det tilmed en utrolig sjov og berigende opgave!
Mange frivillige ReThinkers har allerede meldt sig som velkomstvært, men du er også velkommen - der er altid plads til flere som gerne vil! Følg dette trin for trin:
Trin 1
Send en mail til rethinkers@visitaarhus.com - du skal skrive at du gerne vil skrives op som frivillig til at blive velkomstvært ved krydstogtanløb.
Trin 2
Du bliver herefter bedt om at oprette dig i vores medlemssystem Venma: HER
Trin 3
Du bliver herefter tilknyttet holdet med velkomstværter, og herefter er du inde i loopet - du vil modtage mail med henblik på at blive tilmeldt helt konkrete vagter når vi starter sæsonen for 2020 op - og vi vil indkalde dig til forskellige typer af opstartsmøder, som kan klæde dig på til opgaven - så du føler dig tryg og godt tilpas med opgaven.
**
Bemærk at sæsonen typisk løber fra april til oktober, så i efterår og vinterperioden er der ikke mange opgaver som velkomstvært ved Krydstogtanløb.
Du er dog også altid velkommen til at skrive til rethinkers@visitaarhus.com eller ringe på telefon tlf. 27 15 97 87, hvis du gerne vil skrives op til denne opgave.
I løbet af foråret vil du få mulighed for at vælge hvilke datoer du ønsker at deltage - og du bestemmer også selv hvor mange vagter du ønsker at tage. En vagt starter som hovedregel kl. 9.00 og slutter kl. 14.00 - og det er både hverdage og weekender at skibe anløber Aarhus!
De aktuelle datoer for krydstogtanløb i 2020 er ikke offentliggjort endnu - men du kan løbende følge med på VisitAarhus hjemmeside her
Godt at vide
Det er en klar fordel at kunne tale engelsk eller tysk for at være krydstogtvært // du skal endvidere kunne lide at tale med de tilrejsende gæster // de fleste vagter er placeret på hverdage i tidsrummet kl. 9 – 14 // en frivillig teamleder styrer "slaget" til hvert anløb, og det er denne teamleder som er din kontaktperson i forhold til det konkrete anløb.
Håndbog for velkomstværter - her kan du læse lidt mere om rollen som velkomstvært